Midt ude i det aabne frodige Land, hvor Ploven netop var i Færd med at vende Mulden om de mange venlige Smaahjem, laa en mørk Borg, der til alle Sider satte øde Mure mod den smilende Verden. Ingen Ruder fangede Morgen- og Aftenrøden og gav den bevæget igen, tre Rader jærngitrede Glugger slugte umætteligt alt Dagens Lys. Bestandig lige graadigt gabede de ud, set mod den blaa Foraarshimmel virkede de som Huller ind til det evige Mørke. Med knugende Tyngde ragede Stenkolossen op over de mange smilende Hjem, men den fredelige Befolkning syntes ikke at føle sig trykket. Den pløjede sin Mark helt ind under de øde Mure; og saa langt ud Borgen saas, rettede Øjnene sig mod den med et Udtryk som sagde…
Your support pays for translating these classics into more languages.
Support for $12/month DonateSubscribers read with instant translation, without waiting for the free daily limit.